Jens var meget spændt på om jeg kunne lide området – og han havde pakket dagene med alt det jeg skulle se – som han selv holder så meget af.
Ikke mindst fordi jeg er højdeskræk – og det kan godt give lidt udfordringer på de små snoede bjergveje – i Vogeserne som ligger langs med vinruten.
Vi kører hjemmefra i starten af marts måned, i 2015. Meget tidligt, og meget mørkt, starter vi på den ca. 12-13 timer lange køretur. (inkl. Pauser).
Igennem Danmark er der meget fĂĄ biler pĂĄ vejen, og vi fĂĄr den smukkeste solopgang. Turen gĂĄr igennem Tyskland, som jo længere man kommer sydpĂĄ, bliver mere og mere bakket, og er meget smuk. Â
Vi elsker begge at køre bil, og vi bruger turen til at snakke og grine, og til at høre musik fra de lokale radio-stationer.
Vi kommer frem om eftermiddagen, til et meget smukt hotel, i bjergene. Det ser fantastisk ud udefra med balkon og masser af blomster, som er sĂĄ typisk for Alsace.
Vi har booket overnatninger med morgenmad og middag – og vi kommer ned i restauranten til en hyggelig 3 retters menu med lokale vine. Vi synes vinen er skøn, og tager billeder af etiketten, for at kunne finde vinproducenten dagen efter.
Hotellet er lidt træt, men det betyder ikke så meget, vi skal kun sove der.
Næste dag tager vi op i bjergene – til et kloster der hedder Sainte-Odile. Jeg er lidt nervøs for køreturen – men det er et fantastisk syn jeg møder, da vi kommer op til klosteret.
Jens vil fortælle mig noget om stedet, men jeg siger shhhhh… for jeg skal lige suge alle de smukke indtryk til mig! Vi er ca. 800 meter over havoverfladen – og der er den SMUKKESTE udsigt deroppe fra.
Bare fra parkeringspladsen, er der en smuk smuk udsigt udover bakker og byer. Og fordi vi var afsted i Marts, var der sne pĂĄ bjergtoppene.
Da jeg har sundet mig lidt, taget billeder og nydt det, går vi ind på klosteret. Der er en utrolig stemning. Rolig, stille, fredfyldt. Jens finder den næste udsigtsplads til mig, og jeg bliver igen helt stille og kan kun stå og kigge. Tror ikke jeg nogensinde før, har set noget lignende….
Og det bliver bare ved, og bliver mere og mere smukt, jo længere vi går. Indtil vi når til det yderste udkigs-punkt, hvor der er lavet en marmorplade, med et oversigtskort af den helt utrolige udsigt der er over en stor del Alsace. I klart vejr kan man se helt til Strassburg.
Man kan stå der rigtig længe og kigge ud. Og det gjorde vi. Og hver gang vi er i Alsace – skal vi lige op og kigge ud over det hele.
Vi kørte langs Vinruten de to dage vi var afsted. Og vi så og oplevede så mange hyggelige ting.
Jeg var dødtræt da vi kom hjem. Fuldstændig proppet med indtryk. Og jeg kunne slet ikke vente på at komme afsted igen……
Siden har vi været afsted 3 – 5 gange om året – og vi er slet ikke færdige.
Der er sĂĄ smukt.
De forskellige perioder på året, ses tydeligt – både på landskabet og i byerne.
Og jeg drømmer mig allerede afsted igen……